Hvad farve og udtryk koster, og hvad der driver prisen
Et nøgternt blik på, hvad visuelle valg i et medieprojekt egentlig koster i tid, rettelser og beslutninger, og hvilke ting der får regningen til at vokse.
5 min. læsetid
Prisen er sjældent den farve, du vælger
Når nogen spørger, hvad et visuelt udtryk koster, tænker de som regel på noget håndgribeligt: en designer, en skrifttype, en fotograf. Men i de fleste små medieprojekter ligger den største udgift et andet sted, nemlig i tiden. Hver gang et udtryk skal findes, afprøves, forkastes og findes igen, bruger nogen timer, og de timer har en pris, også når regningen aldrig bliver skrevet.
Jeg har fulgt flere små teams, og mønstret går igen. Selve paletten er hurtigt valgt, ofte på en eftermiddag. Det dyre er alt det, der kommer bagefter: enkelte sider, der ikke passer, en forside, der skal laves om, fordi den ikke fungerer ved siden af resten. Prisen på farve og udtryk er derfor mest prisen på usikkerhed. Jo mere der er uafklaret, når produktionen går i gang, jo mere koster det senere.
Det betyder ikke, at udtryk skal være dyrt. Det betyder, at du skal vide, hvor pengene og timerne faktisk forsvinder, før du begynder at spare de forkerte steder.
Det, der typisk driver prisen op
Den første drivkraft er antallet af variationer. Et projekt med én type indhold kan nøjes med en enkel palette og to skrifttyper. Et projekt med artikler, billeder, lyd og små film skal have et udtryk, der holder i alle formater, og hvert ekstra format kræver tilpasning. Hvert nyt sted udtrykket skal bruges, lægger noget til arbejdet.
Den anden drivkraft er antallet af stemmer, der skal høres. Er du alene, afgør du selv. Er I fire, skal smag forenes, og diskussionerne tager tid. Den tredje er sene ændringer. Et skift af hovedfarve midt i produktionen rammer alt, der allerede er lavet, og det er næsten altid dér, regningen vokser mest.
Endelig spiller materialet ind. Tryk stiller andre krav end skærm, og farver ser forskellige ud på papir og i en telefon. Ønsker du et udtryk, der virker begge steder, skal det prøves begge steder.
- Antal formater udtrykket skal fungere i
- Antal personer, der skal blive enige
- Ændringer, der kommer efter produktionsstart
- Forskel mellem tryk og skærm
Det, der overraskende er billigt
Nogle af de bedste udtryk bygger på meget få valg. En begrænset palette på tre eller fire farver er hurtigere at bruge end en med femten, og den giver et mere genkendeligt resultat. Det koster ikke mere at sige nej til farver end at sige ja, tværtimod sparer du tid hver gang nogen skal vælge.
Det samme gælder skrifttyper. To veltilpassede er som regel nok til et helt magasin. Når reglerne er enkle, kan flere i teamet tage beslutninger uden at spørge, og det er en reel besparelse i en travl uge.
Papirskitser er også billige. En halv times arbejde med saks, farveblyanter og et par udprintede sider afslører ofte, om en retning holder. Det er langt dyrere at opdage det samme efter en færdig opsætning.
Sådan sætter du et realistisk budget af tid
Start med at tælle, hvor mange steder udtrykket skal bruges. Skriv dem ned: forside, indholdsfortegnelse, artikelsider, billedtekster, eventuelle kampagnebilleder. Til hvert sted lægger du en ærlig vurdering af, hvor lang tid det tager første gang, og hvor lang tid det tager, når reglerne sidder fast. Forskellen er den tid, en klar palette sparer dig.
Læg derefter tid til tre runder af afprøvning. Den første viser, hvad der slet ikke virker. Den anden finjusterer. Den tredje bekræfter, at du ikke har ændret mening i mellemtiden. Springer du runderne over, flytter du dem blot til et tidspunkt, hvor de er dyrere.
Til sidst beder du om en dag uden beslutninger. Lad udtrykket hvile, og kig på det igen med friske øjne. Mange rettelser opstår, fordi nogen vågnede og havde en ny idé, og en pause fanger de fleste af dem billigt.
- Tæl de steder udtrykket skal bruges
- Beregn tid til tre afprøvninger
- Hold en pause før de endelige valg
Hvornår det kan betale sig at bruge mere
Der er situationer, hvor det er klogt at bruge flere timer eller flere penge på udtrykket. Skal projektet leve længe og vokse, betaler en grundig start sig tilbage, fordi hver ny udgave bliver hurtigere at lave. Det samme gælder, hvis flere bidragydere skal arbejde med samme materiale uden at kunne spørge om alt.
En skriftlig, kort vejledning er ofte det mest værdifulde, man kan lave. Et enkelt ark med farver, regler for billeder og eksempler på det, der virker og ikke virker, sparer samtaler og misforståelser. Den behøver ikke være pæn, den skal bare være klar.
Til gengæld er det sjældent værd at bruge ekstra på detaljer, ingen ser. Få timer til en perfekt skygge på en knap, der kun bruges en gang, gør ikke projektet bedre. Spørg dig selv, om en læser overhovedet vil lægge mærke til forskellen.
Tre spørgsmål at stille før du går i gang
Første spørgsmål: hvad skal udtrykket kunne, som det ikke kan nu? Hvis svaret er vagt, så vent. Et udtryk uden formål bliver let til pynt, og pynt er dyr at vedligeholde. Skriv gerne et enkelt ønske ned, for eksempel at læseren hurtigt kan genkende dig mellem andre afsendere.
Andet spørgsmål: hvem afgør til sidst? Én person med mandat er næsten altid billigere end en gruppe, der skal nå til enighed. Aftal det før første skitse, ikke efter den tredje diskussion.
Tredje spørgsmål: hvad kan blive stående, hvis tiden slipper op? Find den mindste udgave af udtrykket, der stadig fungerer, og byg derfra. Så har du altid noget, der kan udgives, også når planen skrider.
Prisen på farve og udtryk handler mindre om penge til en designer og mere om, hvor mange valg der skal træffes, og hvor sent de bliver ændret. Hold paletten kort, afklar hvem der bestemmer, og prøv ideerne af på papir, før de bliver til produktion. Så bruger du tiden dér, hvor læseren faktisk lægger mærke til den.
Læs også i Journalen
-
Tjekliste til idéudvikling: det skal du afklare, før du vælger retning
Før en idé får lov at blive til et medieprojekt, er der få spørgsmål, der er værd at stille. Her er en tjekliste, du kan gå igennem, inden du beslutter dig.
-
Hvad redaktionel planlægning koster, og hvad der driver regningen
Sofie Bruun gennemgår, hvad et redaktionelt planlægningsarbejde i praksis koster i tid, penge og energi, og hvilke valg der får udgifterne til at vokse eller blive i ro.
Send os en besked
- Pr. telefon
- +45 74 52 18 36
- [email protected]