Sådan vælger du en farvepalet til dit medieprojekt, trin for trin

Når stemningen er på plads, samler du billeder, der rammer den. Det kan være fotos fra en gåtur, papirstykker, emballage, malerier eller skærmbilleder af ting, du kan lide. Saml gerne tyve til tredive stykker uden at tænke over, hvorfor. Det vigtige er, at du ikke sorterer for tidligt, så du ikke kun ender med det, du i forvejen plejer at vælge.

Læg materialet ud ved siden af hinanden, enten på en væg eller på et stort bord. Gå et skridt tilbage og kig efter, hvilke toner der går igen. Ofte opdager du, at et par farver dukker op igen og igen, mens andre kun står der af vane. De gentagelser er din første, ærlige palet, og den er næsten altid bedre end en, du havde tænkt dig frem til.

Notér også, hvad der ikke passer. Et billede, der slet ikke hører hjemme, fortæller dig lige så meget som et, der gør. Skriv gerne en kort sætning ved siden af om, hvorfor det skurrer. Den slags noter bliver en hjælp senere, når nogen foreslår noget nyt midt i produktionen.

En arbejdsduelig palet er lille. Tænk en grundfarve, en baggrund, en accent og en neutral til tekst. Mere end fem til seks nuancer giver sjældent noget, du kan bruge konsekvent. Vælg dem ud fra materialet, du har samlet, og skriv koderne eller navnene ned et fast sted, så alle i projektet bruger de samme.

Test paletten på noget konkret, ikke kun som felter i en række. Læg dem bag en rigtig overskrift, ved siden af et foto og på en side med brødtekst. Det er først i brug, du ser, om accenten er for svag, eller om baggrunden gør teksten svær at læse. Lav testen både på skærm og på papir, hvis dit medie skal begge dele.

Tjek til sidst, om to personer kan skelne farverne fra hinanden, også hvis de ser dem i gråtoner. Hvis teksten forsvinder, når farven fjernes, er kontrasten for svag. Det er en enkel prøve, som sparer dig for rettelser efter udgivelsen og gør dit udtryk lettere at læse for alle, der møder det.

En palet uden regler glider hurtigt. Skriv en halv side om, hvornår hver farve bruges, og hvornår den ikke gør. Eksempelvis kan accenten kun bruges til én ting pr. side, og baggrunden må aldrig ligge under tekst i grundfarven. Korte, konkrete regler er nemmere at følge end lange forklaringer om følelser.

Gem eksempler ved siden af reglerne. Et par færdige sider eller skærmbilleder, hvor det virker, giver nye bidragydere en hurtig fornemmelse af udtrykket. Det er især nyttigt, hvis nogen kommer til midtvejs, eller hvis du selv vender tilbage til projektet efter en pause og ikke længere husker, hvorfor du valgte, som du gjorde.

Lad dokumentet være levende. Når du ændrer en nuance, så skriv det og datér rettelsen. På den måde kan du følge, hvordan udtrykket udvikler sig, i stedet for at opdage det bagefter. Et lille, ærligt dokument er mere værd end en flot, men forældet stilguide, som ingen åbner.

Sent på efteråret er det fristende at give alt en varm, mørk tone, fordi lyset gør os dæmpede. Det er fint til enkelte udgivelser, men dit medie skal stadig genkendes i marts. Brug årstiden i billederne og i en midlertidig accent, og lad grundpaletten stå uændret, så læserne kan finde hjem.

Et godt trick er at have en sekundær skala, som du kun trækker frem i bestemte perioder. Den kan have et par ekstra nuancer, men skal være i familie med hovedpaletten. Så kan du skifte stemning uden at begynde forfra, og dit udtryk får en rytme, som følger året og alligevel hænger sammen.

Vær opmærksom på lyset, hvor dit medie læses. Mørke baggrunde kan virke fine på en skærm om aftenen, men tunge i en trykt udgave. Spørg dig selv, hvor og hvornår din læser typisk mødes med dit arbejde, og vælg ud fra det, ikke kun ud fra, hvad der ser godt ud på dit eget bord.

Før du låser paletten, så gå den igennem en sidste gang. Passer den til de stemningsord, du skrev i starten? Kan teksten læses på alle baggrunde? Er der få nok farver til, at alle kan huske dem? Hvis et svar er nej, så justér, før du bygger videre, for det bliver dyrere at ændre senere.

Vis paletten til en person uden for projektet og spørg, hvilke ord den giver dem. Hvis de nævner nogle af dine egne stemningsord, er du tæt på. Hvis de siger noget helt andet, er det ikke nødvendigvis forkert, men det er værd at tage med i overvejelsen, før du går i gang med de første rigtige sider.

Giv dig selv lov til at lade paletten hvile et par dage. Kig på den igen med friske øjne, og se om noget generer dig. Små uenigheder med sig selv er ofte tegn på, at en nuance er lidt for tæt på en anden. Ret den, skriv det ned, og gå videre til selve produktionen.