startrea
← Journalen
Idéudvikling

Hvad betyder "den grimme første version" egentlig?

Et ord, du hører i enhver skriftestue og på ethvert redaktionsmøde: den grimme første version. Jonas forklarer, hvad det dækker, hvorfor det virker, og hvad det ikke er en undskyldning for.

Jonas Rasmussen

5 min. læsetid

Hvad betyder "den grimme første version" egentlig?

Et ord med en dårlig stemning

Første gang jeg hørte sætningen "lav en grim første version", troede jeg, at det var en venlig måde at sige, at jeg ikke behøvede at gøre mig umage. Det er det modsatte. Udtrykket er en arbejdsregel, ikke en trøst, og den kommer fra folk, der har siddet med for mange pæne, tomme dokumenter. Den grimme første version er det første udkast, som du skriver eller tegner uden at lade din indre kritiker læse med.

Pointen er hastighed og afstand. Du får noget ud af hovedet og ned på papiret, så du kan se på det udefra. En idé, der kun findes i din tanke, føles altid større og klarere, end den er. Når den står som tre rodede afsnit eller en skitse med krøllede pile, kan du pludselig tale med den, rette i den og kassere den.

Jeg bruger selv ordet ofte, når jeg skriver om billeder og farver. Mange af mine bedste fotoserier begyndte som ti rammer, jeg slet ikke ville vise nogen.

Hvad reglen faktisk siger

Reglen har tre dele, og man glemmer ofte to af dem. Første del: du laver den hurtigt, og du laver den hele, fra begyndelse til slutning, selv om slutningen er et hul. Anden del: du viser den ikke frem som færdig. Tredje del: du planlægger at ændre den, og det er den vigtigste.

At lave den hel betyder, at du opdager, hvad der mangler, før du har brugt ugen på det forkerte sted. En artikel med en perfekt indledning og ingen afslutning er ikke en version af noget. Den er en indledning. Når alle dele findes i grov form, kan du se, hvilken del der bærer og hvilken der er pynt.

At planlægge ændringer gør, at du ikke bliver forelsket i dine egne første ord. Kald den gerne "version et" i filnavnet, så alle ved, hvad den er.

  • Hurtig: sæt en kort tid, for eksempel tyve minutter
  • Hel: hav begyndelse, midte og slutning med, også som stikord
  • Midlertidig: kald den version et, og hold dig til det

Hvorfor den virker i idéudvikling

Når en idé er helt ny, er den skrøbelig, og kritik dræber den hurtigt. Den grimme første version giver idéen et sted at stå, mens den stadig er dårlig. Det lyder banalt, men det ændrer, hvordan et lille hold taler sammen: man kritiserer et udkast, ikke et menneske.

Der er også en praktisk gevinst. Mange idéer til et magasin, en podcast eller en lille film lyder fremragende i et møde og falder fra hinanden, når man skal skrive den første side. Et rodet udkast afslører det efter en halv time i stedet for efter tre uger. Det er billig viden.

Jeg har oplevet det på en lille fotobog, jeg arbejdede på. Konceptet var smukt formuleret, men da jeg lagde tyve grove billeder ud på gulvet, kunne jeg se, at to af de tre temaer slet ikke hang sammen. Det tog en eftermiddag at finde ud af.

Hvad den ikke er

Den grimme første version er ikke en slap version. Der er forskel på at være ufærdig og at være ligeglad. Et grimt udkast har stadig en retning: du ved, hvad det skal handle om, og hvem det er til. Det er bare ikke pudset. Hvis du ikke kan sige, hvad udkastet forsøger at gøre, har du ikke skrevet en grim version, du har skrevet noget tilfældigt.

Den er heller ikke en licens til at aflevere råt arbejde til andre. Når du deler en første version med en redaktør eller en kollega, så sig højt, hvad den er, og hvad du vil have feedback på. Ellers læser de den som dit bedste, og så bliver samtalen skæv.

Endelig er den ikke et mål i sig selv. Nogle bliver så glade for at skitsere, at de aldrig kommer videre til version to. Reglen virker kun, hvis der kommer en anden runde bagefter.

  • Ikke ligegyldig: retning og modtager er stadig klare
  • Ikke færdig: sig det, når du viser den frem
  • Ikke endestation: der skal følge en version to

Sådan bruger du den i en travl uge

Giv dig selv en tidsramme og en afgrænset opgave. For eksempel: skriv hele åbningsafsnittet og de tre overskrifter, der skal følge, på tyve minutter. Sluk for notifikationer, og skriv uden at rette. Når tiden er gået, læg dokumentet fra dig i en time og kom tilbage med friske øjne.

Når du læser det igen, så stil tre spørgsmål. Hvad er den ene sætning, der faktisk er god? Hvad mangler for at forstå idéen? Hvad kan jeg stryge uden at nogen savner det? Svarene er din plan for version to. Du behøver ikke gøre alt på én gang.

Er du flere om projektet, så lad hver person lave sin egen grimme version af samme afsnit, og læg dem ved siden af hinanden. Forskellene viser hurtigt, hvor holdet er enigt, og hvor I egentlig taler om to forskellige ting.

Et ord at have i baglommen

Når du hører "grim første version" næste gang, så hør det som en invitation til at begynde uden at have ret. Det er en ydmyg regel med en stor virkning, fordi den flytter fokus fra at være god til at blive bedre. Alle, jeg kender i branchen, har en skuffe med udkast, der aldrig blev til noget, og de fleste af dem er glade for den skuffe.

Hvis du sidder fast med en idé, der bare ikke vil tage form, så skriv eller tegn den dårligt i dag. Gør det hurtigt, gør det helt, og tag det ikke højtideligt. Resten kommer i version to.

Den grimme første version er en arbejdsregel, ikke en undskyldning: lav noget hurtigt, lav det helt, og lad være med at tro, at det er færdigt. Den giver en spæd idé et sted at stå, og den gør dig i stand til at se på dit eget arbejde udefra. Brug den, når du er usikker på, om en idé holder, og husk, at version to er der, hvor håndværket begynder.

Læs også i Journalen

Send os en besked

Pr. telefon
+45 74 52 18 36
E-mail
[email protected]